Monthly Archives: december 2016

Ingefær glaserede gulerødder

Endnu en god ret fra Aarstiderne – gulerødder på en mere spændende måde.

1 kg gulerødder
3-4 fed hvidløg
1 lille stykke friskrevet ingefær
saft af ½ citron
1 spsk. sukker
salt
Olivenolie

Gulerødderne skældes eller skrubbes. Flækkes hvis de er meget tykke.
Pil hvidløg og skær det i tynde skiver. Riv ingefør.

Steg gulerødderne i olivenolie på en stor varm pande i 4-5 min. Tilsæt hvidløg og ingefær, saft af en ½ citron og sukker. Lad gulerødderne glasere i et par min og smag til.

Spidskålssalat med æbler og mandler

Frisk og nem salat der passer til alle former for stegt kød.

1 lille spidskål
1 stort æble
50 g mandler
saft af ½ citron
2-3 spsk olivenolie
salt

Mandlerne ristes på en tør pande i 4-5 min. Afkøles og hakkes.

Snit spidskålen fint og skær æblet i smalle både.
Vend begge dele med citronsaft og olivenolie og smag til med salt.

Salaten anrettes på et fad og de hakkede mandler drysses over.

Tigerrejer med ingefær og bladbeder

En god og nem opskrift fra Aarstiderne. I deres opskrift er det ikke tigerrejer med store pillede ukogte rejer, som jeg dog har haft lidt svært ved at finde.

1-2 pakker tigerrejer eller stor rejer (pillede men ikke kogte) ca. 300 g
400 g jasminris
8 dl. vand
1-2 bundt bladbeder
1 løg
3-4 fed hvidløg
½-1 chili
3-4 tsk. ingefær – friskrevet
1 citron
en lille skål god sød og stærk chilisauce
olievenolie
salt

Kom rejerne i en si og lad den dryppe af.

Bring 8 dl. vand i kog kom 1 spsk. salt i vandet. Skyl risene og kom dem i det kogende vand. Rør rundt, skru ned og læg låg på. Koges ved svag varme i 12 min. tages af blusset og trækker i 10 min.

Skyl bladbederne og skær den nederste 1 cm af. Snit bladbederne i 2 cm tykke stykker.
Pil læg og hvidløg. Snit løgene i smalle både og hvidløget i tynde skiver.
Skyl og hak chilien.

Steg bladbederne i olivenolie i en stor varm pande i 4-5 min, til de falder sammen og er helt møde. Midtvejs tilsættes løg og hvidløg.
Krydder med salt, og tag grøntsagerne af panden. Smag til med den revne ingefær og chili efter smag.

Tør panden af, og kom lidt olivenolie på. Steg rejerne ved høj varme i ca. 1-2 min. krydder med salt og lidt citronsaft og tag panden af varmen.

Anret risen i store skåle, top med bladbeder og rejer og server straks med citronbåde og chilisauce.

Løgsalat

Super sprød salat til f.eks. pitabrød med kød og hummus. Skærk og sød på samme tid.

1 rødløg
½-1 rød chili
1-2 tsk. sukker
2-3 spsk. eddike

Pil løget, skær det halvt igennem og skær det i meget tyde skiver, gerne på et mandolinjern.
Hak chilien fint.

Rør sukker og eddike sammen og vend rødløg og chili i og lade det trække ½ times tid.

Hummus

Denne hummus er let at lave, da der bruges kikærter fra dåse. Køb helst kikærter af en god kvalitet, gerne økologiske, da det giver den klart bedste hummus.
Hummus er godt som snack med grøntsags stave, i pitabrød og som sandwichfyld sammen med rød peber og tomatskiver og bredbladet persille.

1 ds kogte kikærter
½ fed hvidløg
spidskommen – ca. ½-1 tsk.
4-5 spsk. olivenolie
1 spsk. tahin
1 citron
salt

Kikærter skyldes i koldt vand i en sigte og drypper af.

Blend kikærterne med ½ fed hvidløg, olivenolie og spidskommen. Smag til med tahin, citronsaft og salt.

Lad hummusén trække lidt inden brug.

Serveres med en spiseskefuld olivenolie og et drys bredbladet persille på.