Monthly Archives: december 2017

Grønkålssalat med æbler og valnødder

4 personer

2-3 æbler, f.eks Cox Orange eller Ingrid Marie
3 dl hakket grønkål
1 lille rødløg
Kerner af 1 granatæble

Dressing
1 spsk grov dijonsennep
2 spsk olie
1 spsk lys vineddike evt. hvid balsamico
Salt og peber
35 g valnøddekerner

Fjern kernehus fra æblerne og snit dem fint.

Fjern stokken fra grønkålen og snit bladenen meget fint. Drys ½ tsk fint salt og ½ tsk sukker over kålen og kram den godt, så grønkålen falder sammen. På den måde bliver kålen langt mere delikat at spise. Eller køb en pose vasket og hakket grønkål.

Skær løg i små tern. Bland det hele sammen med granatæblekerne.

Rør dressingen sammen, smag den godt til og bland den omhyggeligt med salaten.

Drys med valnøddekerner.

Dadelkugler – et udvalg

Hos de fleste indvandre grønthandlere kan man købe pakker med dadelmasse. 1 kg for 25-35 kr og det er 100% dadel.
Virkelig nemt og man bliver fri hos at blenderen brænder sammen i processen.
Jeg kan godt lide at det som kuglerne bliver rullet i er fint, så jeg kommer nødder, kokosmel o.s.v en tur i minihakkeren inden det skal bruges på dadelkuglerne.
Skal de rulles i kakao så drysser jeg i stedet kakao over dadelkuglerne gennem en sigte, så ligger det som et fint tyndt lag.

Espresso-bomber

1 dl nødder/mandler gerne en blanding
1 dl havregryn
2 dl dadler
1 spsk. kako
1 lille espresso-shot
Rulles i: Pistasienødder og gojibær – blendet til grov pulver

Almindelige daddelkugler

1 dl nødder/mandler
1 dl havregryn
2 dl dadler – brug færdig daddelmasse
1-2 spsk. kakao
Evt. lidt vand, hvis massen er meget tør
Rulles i: Kokos, kakao og tørrede hindbær – blendet til grov pulver

Lakrids-kugler

1 dl nødder
1 dl havregryn
2 dl dadler – brug færdig daddelmasse
1 spsk. lakridspulver (jeg brugte dette)
Evt. lidt vand, hvis massen er meget tør
Rulles i: lakridspulver

Julekugler

1 dl nødder
1 dl havregryn
2 dl dadler – brug færdig daddelmasse
Kanel og kardemomme
Evt. lidt vand, hvis massen er meget tør
Rulles i: Hakkede nødder, kanel

Julekugler 2

1 dl nødder
1 dl havregryn
2 dl dadler – brug færdig dadelmasse
1 tsk. Brunkagekrydderi
Saften af 1/2 appelsin
Rulles i: hasselnødder – blendet til grov pulver

Peanutbutterkugler

1 dl nødder
1,5 dl havregryn
2 dl dadler – brug færdig daddelmasse
2 tsk. peanutbutter
Rulles i: Sesam, hakkede nødder, kakao

Blend nødder og havregryn i en foodprosessor eller med en god stavblender.

Tilsæt dadler og ”smag”, f.eks. kakao, kaffe, peanutbutter, lakrids og blend

Juster konsistensen med vand.

Stil massen på køl et øjeblik (eller i fryseren, hvis du har plads).

Rul kuglerne i det du har lyst til, og opbevar dem herefter på køl.

Æblegløgg med krydderier og appelsin

1 liter gløgg

1/2 dl rørsukker
2 dl vand
1 stjerneanis
2 kanelstænger
8 sorte peberkorn
6-8 nelliker
1 skive appelsin
2-3 skiver frisk ingefær
8-9 dl friskpresset æblesaft eller æblejuice
1 æble
1 dl mandler (evt. smuttede)
1 dl lyse rosiner
evt. vodka

Kom sukker og vand i en gryde, og bring det til kogepunktet. Kom stjerneanis, kanelstang, peberkorn, nelliker, appelsinskive og frisk ingefær i gryden, og lad det simre under låg i 8-10 minutter.

Hæld 8-9 dl æblesaft eller god æblejuice i gryden til krydderierne, og opvarm det 2-3 minutter. Tag det væk fra komfuret, og lad det trække 15 minutter inden servering.
Sigt krydderierne fra – der er stadig smag i krydderierne, så du kan evt. genbruge dem til kogning af en kop hjemmelavet chai.

Skær æblet i små tern, og hak mandlerne.

Fyld æbler, mandler og rosiner i glas eller kopper.
Hæld varm æblesaft i hvert glas, og drik æblegløggen alkoholfri, eller tilsæt lidt vodka.