Chokolade med saltkaramel

DSC04031

Første gang man ser de fine blanke chokoladestykker flade ud af formen bliver man ret imponeret. Det vigtigste for et flot resultat er at chokoladen tempereres rigtigt.

32 stk. fyldt chokolade

400 god mørk chokolade
1 ds. kondenseret mælk
lidt flagesalt

Chokoladeformen skal være helt ren og tør før den kan bruges til chokoladen.

Dagen før:
Kom dåsen i en gryde og fyldt vand i til det dækker. Dåsen skal småkoge i 3 timer, hvorefter den tages op og afkøles helt.

2.dag.
Dåsen åbnes og karamelmassen kommes i en skål og røres godt igennem. Smages til med salt, til den rigtig balance mellem sødt og salt findes.
Massen kommes i en sprøjtepose med en mellem størrelse tylle. Lægges til side.

Chokoladen hakkes og 2/3 kommes i en glasskål.
I en gryde bringes 1 liter vand i kog. Når vandet koges slukkes for varmen og glasskålen sættes i vandbad i gryden. Chokoladen smelter under omrøring – den skal op på en temperatur om ca. 45 grader.
Glasskålen tages op ad gryden og den sidste 1/3 chokolade kommes i og der røres til det er helt smeltet. Man kan evt. sætte skålen tilbage i
vandbadet i kort tid, hvis det kniber med at få det et smeltet.

Den smeltede chokolade hældes i formen – alle huller skal være helt dækket, Hvis det kniber lidt med mængden af chokolade, kan man med en bagepensel sikre, at hele hullet er dækket med chokolade.
Formen bankes let mod bordet, så evt. luftbobler forsvinder.
Formen vendes på hovedet over et stykke bagepapir og rystes let, så alt overskydende chokolade kommer ud af formen. Med en spatel tørres formens overflade fri for chokolade.
Formen sættes i køleskabet i 10 min.

Chokoladen på bagepapiret hældes tilbage i skålen.

Chokoladeformen tages fra køleskabet og karamelmassen fyldes i – der er være 2-3 millimeter plads op til kanten. Chokoladeformen sættes tilbage i køleskabet et øjeblik.

Den resterende chokolade røres igennem og hvis den er blevet lidt for tyk, sættes den i vandbadet et øjeblik.
Chokoladen hældes i formen, og med paletkniven smørres chokoladen over, så alle huller er helt dækket. Gør det forsigtigt, så fyldet ikke bliver trykket ud. Skrab alt overskydende chokolade af formen, og sæt formen i køleskabet 1 time.

Chokoladeformen vendes på hovedet og med et let bank ned i bordet, vil chokoladestykkerne flade ud af formen – fine og blanke.

Chokoladen opbevares i køleskabet. Kan holde i ca. 14 dage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *