Dadelkugler – et udvalg

Hos de fleste indvandre grønthandlere kan man købe pakker med dadelmasse. 1 kg for 25-35 kr og det er 100% dadel.
Virkelig nemt og man bliver fri hos at blenderen brænder sammen i processen.
Jeg kan godt lide at det som kuglerne bliver rullet i er fint, så jeg kommer nødder, kokosmel o.s.v en tur i minihakkeren inden det skal bruges på dadelkuglerne.
Skal de rulles i kakao så drysser jeg i stedet kakao over dadelkuglerne gennem en sigte, så ligger det som et fint tyndt lag.

Espresso-bomber

1 dl nødder/mandler gerne en blanding
1 dl havregryn
2 dl dadler
1 spsk. kako
1 lille espresso-shot
Rulles i: Pistasienødder og gojibær – blendet til grov pulver

Almindelige daddelkugler

1 dl nødder/mandler
1 dl havregryn
2 dl dadler – brug færdig daddelmasse
1-2 spsk. kakao
Evt. lidt vand, hvis massen er meget tør
Rulles i: Kokos, kakao og tørrede hindbær – blendet til grov pulver

Lakrids-kugler

1 dl nødder
1 dl havregryn
2 dl dadler – brug færdig daddelmasse
1 spsk. lakridspulver (jeg brugte dette)
Evt. lidt vand, hvis massen er meget tør
Rulles i: lakridspulver

Julekugler

1 dl nødder
1 dl havregryn
2 dl dadler – brug færdig daddelmasse
Kanel og kardemomme
Evt. lidt vand, hvis massen er meget tør
Rulles i: Hakkede nødder, kanel

Julekugler 2

1 dl nødder
1 dl havregryn
2 dl dadler – brug færdig dadelmasse
1 tsk. Brunkagekrydderi
Saften af 1/2 appelsin
Rulles i: hasselnødder – blendet til grov pulver

Peanutbutterkugler

1 dl nødder
1,5 dl havregryn
2 dl dadler – brug færdig daddelmasse
2 tsk. peanutbutter
Rulles i: Sesam, hakkede nødder, kakao

Blend nødder og havregryn i en foodprosessor eller med en god stavblender.

Tilsæt dadler og ”smag”, f.eks. kakao, kaffe, peanutbutter, lakrids og blend

Juster konsistensen med vand.

Stil massen på køl et øjeblik (eller i fryseren, hvis du har plads).

Rul kuglerne i det du har lyst til, og opbevar dem herefter på køl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *