Monthly Archives: september 2018

Blommemarmelade med kanel og stjerneanis

1 glas

400 g blommer
125 g rørsukker
1 vaniljestang eller 2 tsk. vaniliesukker ( den grove af rørsukker)
2 spsk vand
1 hel kanel
2 stjerneanis
1/2 tsk rød melatin + 1 spsk rørsukker – blandet

Rengør, halver og udsten blommerne og skær den i 1/4 eller 1/8 alt efter størrelse.

Skrab vaniljen ud af vaniljestangen og bland vaniljen med sukker, så de fine vaniljekorn skilles fra hinanden i sukkeret.

Kom sukker, vanilje, blommer, kanel, stjerneanis og vand i en gryde og kog blandingen op. Skru ned for varmen til det blot simre og lad det stå og simre i et godt stykke tid, gerne 30-45 minutter til sukkeret karamelliseres og blommesaften tykner. Kom melatin-sukker blandingen i marmelade og lad den koge med i 2 min.

Hold øje med det, det må ikke koge tørt og brænde på, så tilsættes en smule ekstra vand.
Kom den færdige blommemarmelade på et rent skoldet glas og opbevar i køleskabet.

Æblekage med mandel-nødde karamel

75 g smør
275 g sukker
275 g hvedemel
2 tsk. stødt kanel
2 tsk. stødt kardemomme
1½ tsk. natron
3½ dl kærnemælk
3-4 æbler

Mandel-nødde karamel
150 g sukker
150 g smør
3 spsk. sirup
150 g blandet mandler og valnødder – hakket mellem groft

Smelt smørret og pisk det sammen med sukkeret.
Bland mel, kanel, kardemomme og natron sammen og rør det i dejen, skiftevis med kærnemælken.
Fordel dejen i en bradepande på 25 x 35 cm beklædt med bagepapir.

Skær æblerne i både (der er ikke grund til at skrælle dem).
Læg æblebådene over dejen og bag kagen ved 160° varmluft i 35 min.

Kom sukker, smør, sirup og mandler og valnødder i en gryde og varm langsomt op til kogepunktet.

Fordel fyldet over kagen, bag den ved 225° i yderligere 10 min. og lad den afkøle.