Category Archives: Morgenmad

Greenie – grøn smoothie

En greenie er en smoothie som indeholder grøntsager og især grønne grøntsager.
Det kræver en ret kraftig blender at blende den frosne spinat.

2 glas

1 stk. banan
½ stk. avocado
4-6 stk. kugler frossen spinat
1 lille klump frisk ingefær (ca. 1×1 cm)
Saft af ½ citron
ca 2 dl mælk eller nøddemælk til rette konsistens

Kom banan, avocado, ingefær (behøves ikke at blive skrællet, hvis du bruger en økologisk variant), citronsaft, spinat og nøddemælk i en blender

Blend alle ingredienserne godt sammen

Hvis du ikke bruger frossen spinat, så kom lidt isterninger i

Hæld i to glas og drik med det samme

Æg med laks og asparges en cocotte

Æg med laks bagt en cocotte er en god brunchret

4 personer/cocotter

smør, eller olie
125 g varmrøget laks
8 æg
1 dl cremefraiche 18
8 grønne asparges
1 tsk dijon sennep
salt
sort peber, friskkværnet
1 håndfuld frisk timian

Smør 4 cocotter med smør eller olie.

Skær asparges og laks i mundrette stykker. Læg 8 aspargestoppe til side.

Slå æggene ud og skil hviderne fra blommerne. Læg blommerne til side i en skål – pas på at de ikke går i stykker.

Vend æggehviden med cremefraiche, asparges, laks, salt peber og ca 1 spsk friske timianblade og kom blandingen i cocotterne.

Kom til sidst to aspargestoppe øverst i hver cocotte.

Bag i en forvarmet ovn i 10 minutter ved 175 grader varmluft – herefter tilføjes æggeblommer i cocotterne, som bages videre i ca., 5 minutter.

Pynt med frisk timian inden servering.

Nydes mens de er varme, gerne med ristet rugbrød i skiver eller andet godt brød til.

Chia-grød – morgenmad

1 dl cheeasy skyr med vanilje
1 dl letmælk
2 spsk. chiafrø
1 spsk. groft hakkede mandler
lidt friskrevet citronskal
friske bær eller 1. spsk æble/pæregrød eller en god marmelade

Alle ingredienser røres godt sammen – evt. i et glas med låg, så det kan rystes godt.

Glasset stilles i køleskabet natten over.

Serveres med friske bær eller æble/pæregrød eller en god marmelade