Monthly Archives: juni 2019

Gnocchetti med søde kartofler, flade bønner, nektarin og parmesan

4 personer

1 løg (i fine tern)
1 friskt hvidløg (skåret tyndt)
2 søde kartofler (skrællet og i tern)
1 bundt flade bønner 150 g – enderne nippet – bønnerne skåret i mindre stykker (de store flade bønner)
2 pakke frisk gnocchetti (800 g)
2 nektariner (i slanke både) 
50 g parmesan
olivenolie
havsalt
sort peber

Har du køkkenet fyldt med friske krydderurter, er det oplagt at komme dem på panden sammen med gnocchettierne.

Skyl og klargør grøntsagerne og nektarinerne som angivet i ingredienslisten.

Varm en pande op, tilsæt olie, og steg løg og hvidløg i 3-4 min., til det er klart i farven. 

Tilsæt kartoffeltern og flade bønner til panden, og steg videre, til grøntsagerne er gyldne og møre, 6-7 min. Krydr med havsalt og sort peber. 

Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg gnocchettierne i 6-7 min., til de er gyldne og sprøde.

Servering Anret gnocchettierne i dybe tallerkener, og top med søde kartofler, bønner og løg.
Top retten med nektarinbåde og revet parmesan.

Krydret kylling med grønne oliven, padrón-pebre, couscous og mynte

Pimiento de padrón er små peberfrugter, der ligner chilipebre, men smager mildt og skønt. De tilberedes og spises hele – med både stilk og kerner

3 personer

1 pakke kyllingeoverlår u/ben
ca.. 20 padrón-pebrene
3-5 gulerødderne (i tynde skiver på skrå)
2-3 fed hvidløg (most eller presset)
1 babosa-løg (i slanke både)
1 spsk. bombay-krydderiblanding
2 dl. couscous
½-1 glas grønne oliven
1 bundt mynte (plukket og hakket groft)
1 grøn citron (i både)  
olivenolie
havsalt 
sukker 
eddike (fx æbleeddike)
sort peber
bouillon

Varm en stor gryde op med olivenolie, og brun kyllingeoverlårene grundigt på alle sider ved god varme, 8-10 min. i alt. 

Skyl og klargør padrón-pebre, gulerødder, hvidløg og løg som angivet i ingredienslisten.

Sæt vand over til couscous og evt. bouillon, hvis du har det, fx i en elkedel. 

Kom padrón-pebre, gulerødder, hvidløg og halvdelen af løgbådene i gryden med kyllingeoverlårene. Sautér i et par minutter, og drys med lidt bombay-krydderi. 

Kom 4½ dl vand eller bouillon ved, og lad det simre under låg i 20-25 min., til kyllingen er mør. Spæd evt. til med mere vand, hvis det virker tørt.

Kom resten af løget i en anden gryde sammen med 2 spsk. sukker og ½ dl eddike. Kog op, og lad løget simre i lagen i 4-5 min. Sluk for varmen, og lad løget trække i lagen indtil servering. 

Skyl og klargør mynten og citronen som angivet i ingredienslisten.

Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 4 dl kogende vand, salt og 2 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min. 

Kom oliven ned til kyllingen, når der er ca. 5 min. tilbage af tilberedningstiden. Smag retten til med salt, friskkværnet sort peber og evt. mere bombay-krydderi.

Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt.

Servering Anret couscous i store, dybe tallerkener, og øs krydret kylling og grønt udover. Top med syltede løg og mynte, og servér med citronbåde til at dryppe over.

Linemuslinger i kokosmælk med broccoli, hvidløg og basilikum

Her er Årstidernes bud på linemuslinger/blåmuslinger, med kokosmælk, grøntsager og krydderier.

2 personer

1 pakke blåmuslinger eller Linemuslinger
1 broccoli (i små buketter, stokken skrællet og i tynde skiver) 
1 bundt basilikum (plukket, stilken snittet fint)
1 fennikel (½ i tern a 1 cm, resten i tynde skiver)
1 pakke linemuslinger
1 babosa-løg (i tynde både)
2 fed hvidløg (i tynde skiver)
1 spsk bangkok-krydderiblanding
1 dåse kokosmælk – 125 ml.
olivenolie
eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)

Et godt brød/flute

Skyl og klargør grøntsagerne og basilikummen som angivet i ingredienslisten. Kom broccolistokken, basilikumsbladene og fennikelskiverne i en skål til servering. 

Skrub muslingerne med en børste eller en svamp, og fjern ‘skægget’, hvis der sidder noget tilbage på siden af muslingerne. Kassér alle åbne muslinger, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet. 

Varm en stor gryde op, og steg muslinger, løg, hvidløg, broccolibuketter, fennikeltern og basilikumstilke i lidt olivenolie, 1-2 min. 

Kom ½-1 brev bangkok-krydderi og ½-1 dl vand i gryden, og kog op. Lad det koge under låg i ca. 1 min.

Tilsæt kokosmælken, og damp det hele i 4-5 min. under låg, til muslingerne har åbnet sig. 
Vend imens fennikelskiver, basilikumsblade og broccolistok sammen med et par spsk. olivenolie, og smag til med lidt eddike.

Servering Anret de skønne muslinger i kokosmælk og grønt i dybe tallerkener, og nyd aromatisk fennikelsalat til.

Server et godt brød til.