Friske forårsruller med kylling, mango og peanutdip

Friske forårsruller med kylling, mango og peanutdip
Foto fra Spis Bedre

4 personer

300 g Kyllingebryst
Salt og peber
1 spsk. smagsneutral olie
1 moden mango
1 rød peberfrugter
1 bundt forårsløg
Frisk koriander
100 g glasnudler
12 ark rispapir
12 tsk. sød chilisauce

Peanutdip

150 g crunchy peanutbutter
1½ dl kokosmælk
3 spsk. sojasauce
2 cm frisk ingefær
1 limefrugt
½ tsk. sambal oelek

Tilbehør

200 g edamamebønner i bælg
½ tsk. salt
25 g saltede peanuts
limefrugter

Rør peanutbutter, kokosmælk og sojasauce sammen. Skræl og riv ingefær, og rør det i peanutdippen sammen med limesaft og sambal oelek. Sæt på køl.

Krydr kyllingefileterne med salt og peber, og steg dem i olie på en pande i 5-7 minutter på hver side. Afkøl let, og skær dem i strimler.

Skær mangokødet i strimler. Rens peberfrugt og forårsløg, og skær begge dele i tynde strimler.

Kog glasnudler efter pakkens anvisning, og afdryp.

Hæld koldt vand i et tærtefad eller lignende. Læg 1 ark rispapir ned i vandet, og tag det op efter 20-30 sekunder, når det er blevet blødt. Læg det på et rent skærebræt.

Læg koriander, kylling, mango, peberfrugt, forårsløg og glasnudler på midten af rispapiret, og dryp med 1 tsk. sød chilisauce.

Fold enderne af rispapiret ind over fyldet, og rul rispapiret stramt sammen om fyldet. Gentag med resten af rispapirstykkerne.

Tilbehør

Hæld de frosne edamamebønner i en gryde med kogende vand. Kog dem i ca. 1 minut, hæld vandet fra, og skyl dem kort i koldt vand. Drys med salt.

Servering

Skær rullerne over på midten, og anret dem på et fad. Drys med hakkede peanuts, og servér med edamamebønner, peanutdip og limefrugt skåret i både.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *