Category Archives: Asiatisk

Stærk thai fiskesuppe

IMAG1561_1
4 portioner

 

2 dl jasminris
10 dl hønseboullion
2 cm ingefær
3 stilke citrongræs
1 rød chili
8 stk kaffir-limeblade
1-2 dåser kokosmælk
2 limefrugter
3 spsk. fiskesauce
1 tsk. sukker
450 g Mørksej (eller torsk eller anden lys fisk)
2 tomater
1 bundt forårsløg
1  bundt frisk koriander

Skyl risene i koldt vand, og kog dem i hønsebouillonen i 10 min.

Skræl ingefær, og skær ingefær, citrongræs og chili i tynde skiver. Kom ingefær, citrongræs og kaffir-limeblade i en gryde md kokosmælk og kog ved svag varme i 5 min. Sigt kokosmælken op i gryden med ris og bouillon.

Smag suppen til med limesaft, fiskesauce og sukker.

Skær mørksejen i tern på 2×2 cm, og kom dem i suppen. Kog endnu 1 min. ved svag varme.

Skær tomaterne i tern og forårsløgene i ringe, og hak koriander groft.

Hæld suppen op i store portionsskåle, kom tomater og forårsløg i og drys koriander over.

Thaikrydret svinekød

Thaikrydret svinekød

Sødme og krydderier klæder svinekød. Det er en klassisk kombination i Nordthailand og absolut værd at prøve.

4 personer

4 dl jasmin ris
400 g hakket svinekød
olie
4 fed hvidløg
2 spsk. sukker
400 g grønne bønner – friske
fiskesauce
½-1 chili

Kog ris efter anvisning på emballagen.

Svits kødet i en god sjat olie. Hak hvidløg og chili og svits med. Når kødet er gyldent, drysses sukkeret over og retten svitser, indtil sukkeret er brunet. Tag kødet fra panden.

Skær bønnerne i mindre stykker. Kom lidt mere olie på panden og svits bønnerne kort. Hæld 1 dl vand på panden og lad bønnerne simre møre i et par minutter.

Bland ris med kød og bønner, smag til med fishsauce og server.

Vietnam nudelssalat

Opskriften er til 2 personer.

100-150 g risnudler
kogende vand
2 gode bøffer
lidt olie
salt
½ dl soja
2 spsk. sukker
3 spsk. lime
3 spsk. ristet sesam
2-3 forårsløg

GRØNT

3 gulerødder
½ agurk
2 håndfulde mynte
2 håndfulde koriander
½ bundt forårsløg
1 rødløg
2 hjertesalater
1 stor håndfuld saltede peanuts

CHILISAUCE

¼ dl limesaft
¼ dl fiskesauce
1-2 spsk. sukker
2 spsk. koldt vand
1-2 små røde chili (bird eyes)

TILBEHØR

limebåde

Hæld kogende vand på nudlerne og lad dem trække møre.

Steg bøfferne i lidt olie på en varm pande. Jeg foretrækker dem medium/rare. Krydr med salt.

Lad bøfferne trække lidt og skær dem i skiver.

Kom soja, sukker og lime på panden og kog op. Vend kødet i den varme sauce og smid den direkte over i ristet sesam og fint hakket forårsløg lige inden servering.

Lav tynde strimler af gulerødderne. Snit agurkerne i halvmåner (fjern evt. kernerne).

Pluk mynte og koriander groft og snit rødløg fint. Hak salaten.

Dræn vandet fra nudlerne og skyl dem evt. kort i koldt vand, så de ikke klistre sammen.

Rør limesaft, fiskesauce, sukker, vand og fint hakket chili efter smag sammen.

Anret nudler, grøntsager og oksekød i dybe tallerkner. Top med knuste peanuts og servér straks med chilisauce til.

 

Asiatisk dressing

1 spsk ristet sesamolie
2 spsk sojasauce
2 tsk fiskesauce
Saften af ½ lime (ca. 1 spsk)
2 tsk flydende honning
2 tsk finthakket rød chilipeber
2 spsk sesamfrø

Rør dressingen sammen og smag til. Brug et stykke kål som smage-ske, så får du den rette smagskombination at dømme ud fra.

Modsat grønne salater og spæde kål som spidskål, hvor dressingen først skal i lige før servering, er det en god idé at vende dressingen i en halv time før servering, så kålen marineres.

God til hvidkål, rødkål eller glaskål. Fx hvid- eller rødkål i tynde strimler, eller glaskål i tynde stave eller tern.