Bulgurstabouleh med granatæblekerner og nødder

 

Mængde: 4 personer

Ingredienser

  • 2 dl. Bulgur
  • Lidt salt
  • 1 granatæble
  • En stor håndfuld blandede mandler, hasselnødder og græskarkerner
  • 2 finthakkede forårsløg
  • Et lille bundt friskhakket mynte
  • Et lille bundt friskhakket bredbladet persille
  • Rosenvand
  • Koldpresset jomfruolivenolie
  • Chili

Fremgangsmåde

Bulguren overhældes med kogende vand og lidt salt og trækker 15-20 min under låg. Afdryppes i en sigte.

Granatæblet skæres i kvarte og de fine røde kerner pilles ud (undgå at få de hvide hinder med). Mandler, nødder og kerner ristes i olie og salt, til de bliver gyldne og sprøde, hvorefter de hakkes groft.

Den afkølede bulgur blandes med granatæblekerner, de ristede hakkede nødder og kerner, finthakket forårsløg og krydderurter. Det hele smages til med rosenvand, olivenolie, lidt chili og salt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *