Tiramisu

8-10 personer

4 æg
100 g sukker
½ stang god vanille
500 g Mascapone
ca. 4 dl stærk kaffe
1 dl Amaretto (mandellikør)
1-2 pakker Lady fingers
Kakaopulver

Lav en god stærk kaffe, gerne af espressotypen. Lad den køle af og bland den med Amaretto.

Del æggene og sæt hviderne til side. Rør blommerne med sukker og vanillekorn til en lys og luftig æggesnaps. der skal røres længe!
Rør Mascaponen grundig i.

Pisk hviderne til skum og vend det forsigtigt i massen.

I en aflang form (ca. 25 x 35 cm) lægges nu et lag lady fingers, der først er dyppet i kaffelagen (de må ikke bliver helt gennemvåde, da det så bliver lidt for “smattet”). De skal dække bunden helt, så hvis de ikke lige passer, så knæk dem i mindre stykker.

Så lægges et lag creme og derefter nok et lag lady fingers, som er vædet med resten af kaffelagen. Der sluttes af med et lag creme og formen sættes på køl, meget gerne natten over, eller mindst 4-5 timer.

Inden servering drysses den med et lag kakao

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *