Den bedste rabarberkage

Kagen er vidunderlig, syrlig og sød. Den kan gemmes en uges tid i køleskabet og fryses.

1 springform (12 pers.)

250 g sukker
250 g smør
3 æg
170 g hvedemel
35 g kartoffelmel
1 lille spsk. bagepulver
skal af en ½ revet citron
1-2 bundter rabarber
170 g sukker (til at komme ovenpå kagen)

Smør og sukker røres sammen til det er hvidt og skummende (klart nemmes med røremaskine).

Æggene røres i ét ad gangen – de skal være opsuget i dejen inden det næste kommer i.

Mel, kartoffelmel og bagepulver blandes og sigtes i dejen.
Revet citronskal røres i.

Når dejen er jævnt rørs sammen, kommes den i en smurt springform.

Rabarberne renses og skæres i små stykker. Rabarberne trykkes ned i dejen – der skal være så mange rabarbere i, at der absolut ikke kan være flere.

Drys sukkeret over – det bliver et ordenligt lag, men det er nødvendigt modspil til de mange rabarbere og et knasende sprødt låg der nogle steder bliver til sej rabarberkaramel på den færdige kage.

Bages ved 165-175 grader i ca en time, til dejen er nogenlunde fast i midten.

Creme fraiche rørt med lidt vanilje passer godt til kagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *