Napoleonshatte a la Mette Blomsterberg

IMG-1850-2

Ca. 16 stk.

Mørdej:
300 g hvedemel
100 g flormelis
150 g stuetempereret smør
1 æg

Kransekagemasse:
100 g sukker (gerne rørsukker)
1 æggehvide ( 30 g)
250 g rå marcipan

200 g god mørk chokolade til dyp

Mørdej: Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet dej og stil den koldt i ½ time.

Kransekagemasse: Rør sukker og æggehvide sammen. Lad det trække i ca. ½ time for at opløse sukkeret. Ælt sukkerhviden ind i marcipanen lidt efter lidt, til massen er ensartet.

Rul mørdejen forholdsvis tyndt ud og udstik den i cirkler med ca. 8 cm i diameter med en kruset metaludstikker. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

Læg kransekagemasse midt på cirklerne som en kugle på størrelse med en lille bordtennisbold.

Tag en lille smule vand på hænderne – så hænger kransekagemassen ikke i (anvend aldrig mel her). Fold nu mørdejen op omkring kransekagekuglerne med ét tryk tre steder. Brug tre fingrer: venstre hånds pege- og tommelfinger og højre hånds pegefinger.

Bag kagerne i ovnen ved 190 grader i 8 – 10 minutter, til de er gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle helt. Stil dem i køleskabet, indtil de skal dyppes i chokolade.

Temperer chokoladen og dyp bunden af napoleonshatte i den. (lægges på siden og tørre)

De færdige napoleonshatte kan opbevares i en tætsluttende beholder på køl i ca. fire dage eller i fryseren i en tætsluttende beholder i op til tre uger (dog helst uden chokolade)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *