Fragilité med moccacreme

Til ca. 8 personer

100 g hasselnødder
4 æggehvider
200 g flormelis

Moccacreme.
4 æggeblommer
100 g flormelis
1 tsk. Mel
2 dl fløde
5 tsk. pulverkaffe
150 g smør – tages ud af køleskabet så det bliver blødt

Hak nødderne groft og rist dem gyldne på en pande ved ikke for stærk varme. Lad dem køle af.
Pisk æggehviderne helt stive. Pisk halvdelen af flormelissen i og vend resten i sammen med de hakkede nødder.
Beklæd en bageplade med bagepapir og smør bagepapiret. Fordel dejen ud på pladen i en firkant på 30×35 cm.
Bages ved 150 grader i ca. 40 min. Kagen skal være tør og sprød.

Lad kagen afkøle på en bagerist (lad bagepapiret sidde på). Når kagen er helt kold fjernes bagepapiret.

Moccacreme:
Rør æggeblommerne med flormelis, mel, fløde og pulverkaffe i en gryde og varm blandingen til kogepunktet og pisk hele tiden.
Afkøl cremen.
Rør den blødgjorte smør let og cremet og rør æggecremen i lidt efter lidt.

Skær kagebunden i to dele og læg den sammen med moccacremen.
Sigt flormelis over til sidst.

Kagen kan holde sig flere dage i køleskabet – men er nu bedst når den er helt ny og sprød. Kagen kan fryses.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *