Courgette og kartoffelgratin

750 g kartofler
750 g courgetter
2 bdt. persille
6 salvieblade
1 spsk sennepskorn
3 skiver toastbrød
100 g smør
salt og peber
1½ dl piskefløde

Vask courgetterne, som helst skal være ret slake til denne ret, og skær stænglerne af
Blanchér dem hele i 5 minutter i kogende vand tag dem op af vandet med en hulske og læg dem til afdrypning.
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Blanchér nu kartoffelskiverne i 5 minutter i det samme letsaltede, kogende vand. Hæld dem op i en sigte til afdrypning og afsvaling.

Blanchér sennepskornene 5 minutter i kogende vand
Hak persille og salvieblade og bland med sennepskorn og blødt smør
Skær skorpen af toastbrødet og skær skiverne i bittesmå terninger og mos dem med en gaffel ind i smør/krydderurteblandingen kryder med salt og peber.

Smør et ildfast fad med smør.

Læg kartoffelskiverne taglagt i fadet. Drys med salt og peber. Hæld fløden over.
Skær courgetterne i skiver – tykkere end kartoffelskiverne – og læg dem ovenpå kartoflerne.
Kom krydderurteblandingen i en sprøjtepose med en stor tylle og sprøjt det i et pænt mønster over courgetterne.

Gratinen bages på mellemste rille i ca. 30 minutter ved 200 grader.

Gratinen smager bedste varm og kan bruges enten som hovedret sammen med brød eller som tilbehør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *