Små hasselnøddekager med chokoladecreme

Nøddekagerne kan bages i god tid og lægges i en lufttæt dåse, indtil de skal lægges sammen.
Kagerne kan lægges sammen med en chokoladecreme eller en DOCE DE LEITE – sidst brugte jeg en DOCE DE LEITE med hindbær og det var virkelig godt. Begge dele kan fint købes færdiglavet.
Kagerne er nemme og lave og hvis man bruger en færdig chokolade eller DOCE DE LEITE kan man relativt hurtigt lave til et. Større selskab.

16-18 kager

100 g hasselnødder
100 g sukker
1/2 dl æggehvide

Chokoladecreme:
100 g smør
4æggeblommer
80g flormelis
2 tsk kakao
1/2-1 tsk. Nescafé

Nødderne hakkes mellemfint i en foodprocesser/hakkeler og blandes med sukker og letpisket æggehvide.
En bageplade beklædes med bagepapir og dejen lægges på pladen med en theske i størrelse og højde med en 5-krone.
De bages ved en varem ovn ved 180 grader i ca. 10 min de skal være gyldne i kanten og efter afkøling sprøde udenpå og let seje indeni.
De afkøles på en rist, hvilket er nemmest hvis papiret med kagerne trækkes over på bageristen. De opbevares i en lufttæt dåse til de skal bruges.
På serveringsdagen laves cremen og kagerne lægges sammen to og to med creme imellem. Pas på ikke at komme for meget creme i, dels bliver det hurtigt lidt for sødt og dels er kagerne ikke så pæne hvis cremen glider ud over kanterne.

Til cremen røres det blødgjorte smør, flormelis, kakao og Nescafe sammen. Dernæst røres æggeblommerne i en af gangen, og der piskes et øjeblik over kogende vandbad og derefter væk fra vandbadet til en let og luftig creme.

Alternativ:

Men kan også lægge denne karamel-mascarponecreme mellem kagerne.

Karamelcreme
80 g smør
125 g brun farin
170 g kondenseret mælk
0,5 tsk. vaniljesukker
200 g mascarpone

Kom smør, brun farin, kondenseret mælk og vaniljesukker i en gryde, og kog massen i ca. 5-7 minutter, indtil sukkeret er opløst og ikke knaser længere. Lad karamellen køle helt af. Pisk den kolde karamel sammen med mascarpone til en luftig og tyk creme. Læg kagerne sammen to og to med karamelcremen imellem kagernes flade sider, og server dem straks. Opbevar de usammenlagte kager i en lufttæt beholder eller kagedåse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *