Indbagt mørbrad

1 stor mørbrad ca. ½ kg
smør til bruning
salt og peber

fars:
½ kg hakket kalv og flæsk
30-50 g hakkede valnøddekerner
ca. 1 tsk. salt
½ tsk. peber
1 æg
½ dl sky – afkog fra den brunede mørbrad
ca. 3/4 dl portvin eller sherry
lidt knust timian eller oregano efter smag

3 plader butterdej
æg til pensling

Fjern alle sener og hinder fra mørbraden
Skær evt. den yderste spids af
Brun mørbraden i smør på en stor pande, vend den med træskeer så den bliver ensartet og hurtig brun over det hele – det må tage ca. 10 min at brune den.
Drys lidt salt og peber på den og kog panden af med lidt vand, til sky til farsen.
Ælt alle ingredienser til farsen sammen
Farsen hviler mindst ½ time -koldt.
Farsen skal være fast men smidig.
Optø butterdejen lidt og rul pladerne ud på et melet bord til ca. dobbelt størrelse.
Taglæg dem og tryk med kageruller stykkerne sammen til èn plader, der kan nå rundt om mørbraden med farsen omkring.
Læg et lag fars på butterdejen, den afkølede mørbrad lægges på og resten af farsen pakkes godt omkring.
Pak til slut butterdejen udenom, buk enderne godt ind, så der ikke kan løbe saft ud.
Læg pakken på et stykke smurt bagepapir med sammenføjningen af butterdejen ned mod papiret.
Pensel godt med sammenpisket æg.
Læg pakken på en bageplade.
Sådan kan mørbraden godt stå koldt og tildækket et par timer.
Pensel dejen med sammenpisket æg og sæt den i ovnen, lidt under midten ved 200-210 grader i 35-40 min. – Farsen vil da være gennembagt og mørbraden let lyserød indvendig. Ønskes den helt gennemstegt beregnes lidt længere tid ved 200 grader.

Mørbraden anrettes med brøndkarse og serveres med salat og halve bagte kartofler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *