Category Archives: Salater

Bagt rød julesalat

IMG_1727
Dette er en opskrift fra Camilla Plums julebog – den er fantastik, anderledes og med klare toner af Mellemøsten.

8 personer

4 røde peber i kvarte, uden kernehus
2 hele radicchtosalat, i kvarte
6 fed hvidløg, pillede
500 g blommetomater, hele
3-4 røde chili, ikke skåret over
6 rødløg, pillede og i kvarte
2 håndfulde tørrede, hele om meget røde tomater
1½ dl olivenolie
4 kviste frisk Rosmarin
1 spsk. salt
1 tsk. knust sort peber

Efter bagning:
1 granatæble, kernerne
½ dl granatæblesirup

Bland det hele grundigt, så alt er dækket af olie og salt, og bag i ovnen ved 160 grader, til alt er mørt, let karamelliseret og fantastisk.

Køl af og dryp, og drys med granatæble.

Grøntsagerne kan bages i god tid, men både granatæblesiruppen og kernerne skal først over i absolut sidste øjeblik.

Hvis man ikke kan skaffe granatæblesirup, kan en blanding af 2 spsk. soja, 2 spsk. honning og saft af en halv citron gøre det.

Julesalat med æbler, tranebær og granatæblekerner

4-5 personer

3 store æbler, gerne røde Ingrid Marie
1 lille blegselleri med lækre blade
1 fennikel
100 g tørrede tranebær
1 granatæble
2 store fed hvidløg
0,5 dl olivenolie
6 spsk. æbleeddike
3 spsk. valnøddeolie
groft salt

Skær frugt og grønt i bidstore stykker, ikke for små – æblern.e skæres i smalle både.

Knus hvidløget mod et bræt, rør dressingen sammen.

Bland det hele og smag til med salt.

Bulgur go green

4 personer

2 dl bulgur

Krydderurtepesto
2 dl krydderurter fx basilikum, persille, kørvel, purløg
1 fed hvidløg
25 g parmesanost
50 g mandler
1 dl olivenolie
Saft af ½ citron
Salt og peber

1 agurk
100 g babyspinat
Salt og peber

Kog bulgur som angivet på emballagen og afkøl.

Hak krydderurterne og kom dem i en blender sammen med presset hvidløg, revet parmesanost, mandler og olivenolie. Blend til en pesto. Smag til med citronsaft, salat og peber.

Skær agurk i små tern. Skyl og slyng spinaten. Vend bulgur med krydderurtepesto, agurk og spinat.

Servér salaten til f.eks. fisk, kylling eller grillstegt kød.

Broccolisalat med figner og granetæblekerner

4 personer

2 broccoli
2 skalotteløg
8 tørrede figner
1 granatæbler
2 spsk. olivenolie
2 spsk. æbleeddike
1 spsk. rørsukker
havsalt og friskkværnet peber

Vask broccoliene grundigt i koldt vand og lad dem dryppe god af.

Snit broccolibuketterne fint og kom dem i en skål (gen stokkene). Skræl broccolistokkene og snit dem fint (brug gerne en kartoffelskræller) og kom dem i skålen.

Pil skalotteløgene og snit i tynde skiver.

Skær fignerne i tynde skiver

Del granatæblet i to og bank kerne ud ved at slå på skallen med en grydeske. Kom granatæblekernerne i skålen sammen med figner og skalotteløg.

Bland olie, eddike, sukker, salt og peber og vend dressingen i salaten.
Smag til og tilsæt evt. lidt ekstra salt, peber og olie.

Salaten er klar bedst sammen dag.

Spidskål-avokado salat

4 Pers.

1/2 spidskål – gerne en blanding af alm og rød spidskål
3 avokado
1 citron
2 spsk. Hyldeblomst eddike eller anden mild eddike
2 spsk. Olivenolie
Salt og peber

Spidskålen snittes fint.

Avokadoens skæres i tern og vendes i spidskålen

Saften af 1 citron, olie, eddike vendes i og salaten smages til med salt og peber.

Vintersalat med arabiske rødder

1½ dl bulgur eller couscous (ukogt mål)
1 fed hvidløg
2 gulerødder
2 appelsiner
1 rødløg
25 g mandler
4 kviste mynte
1 håndfuld bredbladet persille
1 granatæble
salt og peber
50 g fetaost

Kog bulgur som angivet på emballagen sammen med presset hvidløg.

Skræl gulerødderne og skær dem i små tern.

Skræl appelsinerne og skær dem i fileter.

Hak rødløg, mandler, mynte og persille.

Vend bulgur med gulerødder, appelsiner, rødløg, mandler og krydderurter.

Halvér granatæblet og pres saft og kerner over salaten.

Smag salaten til med salt og peber og smuldr fetaosten over.

Spidskålssalat med rødløg og Aioli

Denne meget lette salat har en fin smag af hvidløg fra Aiolien. Det er vigtigt, at der ikke kommer for meget aioli i da salaten så bliver fedtet.
Passer godt som tilbehør til kød – men er endnu bedre som fyld i burgere eller i arabiske brød sammen med pulled pork.

2-3 personer

½ spidskål – gerne en blanding af rød og almindelig spidskål
½ rødløg i smalle både
evt. 1/4 blomkål i små stykker
2 tsk. Aioli

Spidskålen snittes fint og rødløg og evt. blomkål kommes i.
Aioli rørs i salaten.

Blandede salater med ristet koriander-nøddemiks

300-400 g blandede grønne salater

Dressing:
3 spsk olivenolie
2 tsk friskpresset citronsaft
2 spsk korinader-nøddemiks

Ristet koriander-nøddemiks:
10 g (1 spsk) hasselnødder
10 g (1 spsk) sesamfrø
1 tsk hel koriander
1 tsk stødt spidskommen
1 nip stødt chili
½ tsk salt

Hasselnødderne tørristes på en hed pande, til skallen er mørk men ikke brændt – ryst panden undervejs, de brænder let på
De ristede nødder gnides i et viskestykke, så skallen gnides af.

Sesamfrø og hel koriander ristes ligeledes på en tør, hed pande, til de er gyldne – der røres undervejs.

Alle tre ingredienser blendes til em mellemgrov miks
Blandingen smages til med salt, chili og spidskommen
Dressingen blandes og smages til.

Salaten brækkes i passende stykker, skylles i en skål i flere hold vand, afdryppes og tørres i et viskestykke.

Lige inden serveringen vendes dressingen i salaten og nøddemiksen drysse over

Spidskålssalat med æbler og mandler

Frisk og nem salat der passer til alle former for stegt kød.

1 lille spidskål
1 stort æble
50 g mandler
saft af ½ citron
2-3 spsk olivenolie
salt

Mandlerne ristes på en tør pande i 4-5 min. Afkøles og hakkes.

Snit spidskålen fint og skær æblet i smalle både.
Vend begge dele med citronsaft og olivenolie og smag til med salt.

Salaten anrettes på et fad og de hakkede mandler drysses over.

Spidskål med radiser og ærter

spidskålsalat1
4 personer

1 spidskål
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 bundt radiser
100 g babyspinat
200 g friskbælgede ærter
1 bundt dild

Purløgscreme
1 dl yoghurt naturel
1 spsk. mayonnaise
1 spsk. sød sennep
1 bundt purløg
Salt og peber

Halver kålen, fjern de yderste blade samt stokken og snit kålen fint. Kram kålen godt med salt og sukker.

Rens radiserne og skær i halve skiver. Skyl spinaten og slyng den tør. Hak dilden.

Vend kål med radiser, spinat, ærter og hakket dild.

Rør yoghurt med mayonnaise, sennep og hakket purløg. Smag til med salt og peber og dryp over salaten.

Tip:
Supplér evt med grønne asparges
Salaten er også god dagen efter